Af: Bente Brøndum, kursist hos Dynamoen.
Der var engang en gammel nedslidt kone, som sad med sin lille søn og ikke kunne finde ud af, hvad livet dog skulle byde. Hun var netop blevet forladt af prinsen på den hvide hest, og livet var noget møg. Det eneste positive i hendes liv var hendes dejlige vidunderlige livsglade lille dreng.
Så en dag kom brevduen med en meddelelse, om at hun skulle møde op hos den onde drage. Han ville gøre, hvad han kunne for at sænke hendes humør og give hende et arbejde. Den onde drage er ligeglad med, om hun skulle tørre røv på andre mennesker, bare hun ikke længere var en belastning for samfundet. Det slog den gamle nedslidte kone rigtig hårdt, men gjorde hende endnu mere bevidst om, at omverdenen havde samme tanker om hende, som hun selv havde – nemlig at hun intet var værd. Den onde drage kunne dog give hende en sidste mulighed, før han sendte hende mod afgrundens dyb, nemlig at sende hende ind i den mørke skræmmende skov i det lille hus, hvor hun skulle bruge tid før hun kom ud i samfundet.Den gamle nedslidte kone, mødte op den første dag, og tænkte først, at dette ville blive hendes endelige død. Hun blev vist rundt i det lille hus i den mørke skov sammen med de andre fanger, og efter lidt tid mødte hun en venlig sjæl. Den gamle kone kunne ikke helt finde ud af, hvad der dog var gået galt, siden hun mødte en så venlig sjæl i denne mørke skov. Men hun var ikke helt tryg endnu, og mens hun lyttede (med et halvt øre, for den gamle kone tænkte stadig lidt, at dette ville være hendes død), kom endnu en venlig sjæl ind i rummet. Hendes smil gjorde, at den gamle kone tænkte, måske er der alligevel ikke så uhyggeligt i denne mørke skov, og begyndte at slappe af mens hun blev forblændet af den nye venlige sjæls søde og rare og glade smil. Den gamle kone kiggede på den første venlige sjæl, og tænkte at hun faktisk også så glad ud. Den gamle kone tog hjem og hentede sin dejlige søn, mens hun tænkte, at det var underligt at møde to så venlige sjæle, der var så glade i denne mørke tid. Det var hun slet ikke vant til.
Der gik ikke mange dage, før den gamle kone fandt ud af, at det slet ikke var to venlige sjæle, men helt klart måtte de være hendes længe ventede gode feer. (selvom den gamle nedslidte kone i perioder godt kunne komme i tvivl)Den første gode fe gav sig i kast med den gamle nedslidte kones hoved.
Hun fik den gamle nedslidte kone til at forstå, at hun ikke var så gammel og nedslidt, som hun selv troede. Det gjorde, at den gamle nedslidte kone pludselig så sig selv som en ung kvinde, som faktisk havde noget at byde på (så det kalder vi hende så videre i eventyret). Det gik op for den unge kvinde, at hun faktisk var noget værd og havde noget at byde på – at hun ikke længere skal være en død skal, som folk bare kan sparke rundt med.
Det gik også op for den unge kvinde, at det ikke var prinsen på den hvide hest, der var forsvundet, men at han var blevet til en staldkarl gennem årene, og slet ikke var godt for den unge kvinde. For hun skulle ikke have noget ringere end prinsen på den hvide hest.

Den unge kvinde følte sig som kartoffelmos indeni, fordi det var en ukendt følelse for hende, at tro så meget på sig selv. Heldigvis, var den gode fe så super sød at hun hjalp den unge kvinde med at forme kartoffelmosen til en delikat masse, som hun nu prøver at arbejde videre med og smager lidt på, og finder ud af hvad hun vil dele med hvem. Til tider tænkte den unge kvinde dog om den gode fe var en troldkvinde, for de dage hvor hjernen var på overarbejde, havde hun et billede af den gode fe inde i baghovedet hvor hun venligt sagde “husk hvad der er godt for dig”. Men det var bestemt ikke altid nemt for den unge kvinde, men hun nægtede at gi op, og takker derfor dagligt den gode fe for, at hun har bragt lidt lys ind i hendes hoved. For det vil den unge kvinde altid være den gode fe taknemmelig for.
Denne gode fe vil altid have sit billede på den potte, som hendes indre blomst står i, da det var hende der gav den unge kvinde muligheden, for at vande den blomst.

Den anden gode fe som den unge kvinde mødte, tog sig af den nedslidte krop hun gik og mishandlede.
Den gode fe fik den unge kvinde til at tænke og tage ny viden til sig, hun fik hende til at indse at fordi hun ikke elskede sig selv, misbrugte hun hendes krop. Dette var hårdt for den unge kvinde at opdage. Hun bankede sig selv i hovedet flere og flere gange, men den gode fe stjal hendes forhammer, så den unge kvinde ikke længere kunne banke sig selv i hovedet, men bare kunne acceptere hvad der skete. Hun sagde øv til når tingene ikke gik som de skulle, og jublede når tingene lykkes.
Denne fe havde dog også lidt trolddom over sig, for da den gode fe en dag stod med en ten og bad om blod, stolede den unge kvinde på hende og gav hende blod. Dette blod gjorde at den gode fe, pludselig fik en masse ideer i sit hoved, og sendte den unge kvinde ud på en færd.
Hun skulle nu hver morgen gå rundt med sin dejlige søn og samle bær, og sætte sig stille ned med denne dejlige søn og spise rødder og bær hver morgen. Den unge kvinde begav sig ud på denne færd, thi hun stolede på den gode fe, og hurtigt mærkede hun kroppen forandre sig. Den unge kvinde fandt ud af at mad (vel og mærke hvis det var økologisk koldpresset og smæk fyldt med vitaminer), var sundt for den unge kvinde, og hun mærkede oftere sult, hun begyndte at kunne sove om natten, og hun havde mere energi og overskud. Dårligdommene begyndte at forsvinde, og kroppen begyndte at fungere.
En aften sad den unge kvinde i hendes jordhule og fik lyst til at spise lidt gift, men den gode fe hang bag i hovedet på den unge kvinde, og efter at have fundet ud af at noget andet måske kunne bruges i stedet for, gik hun ud på endnu en færd og fandt en brønd. Den unge kvinde drak brønden tør, og så var lysten til giften for kroppen pludselig væk! Den unge kvinde var så forbløffet over denne forvandling, at hun straks prøvede med nogle søde ting, men igen kunne hun mærke at, dette ikke var godt for kroppen. Så tænkte hun på den gode kloge fe, og valgte derfor at gå ud og grave gulerødder op i skoven. Den unge kvinde fandt ro ved denne spise, og bandede den gode fe lidt væk, at hun havde fået den unge kvinde til at forstå, at det andet var gift, og hun dermed ikke havde brug for det i sin krop. Som timerne gik, blev den unge kvinde god igen, for hun kunne jo godt mærke, at kroppen takkede hende for ikke at spise gift. I stedet sendte de en fælles tak til den gode fe, fordi hun på hendes kærlige, krammende måde var nået så langt ind til kroppens indre, at det havde virket på den unge kvinde.
Den gode fe, fortalte, lyttede, krammede, snakkede og gav omsorg til den unge kvinde, så hun kunne mærke, at det rykkede i hende, og hun blev glad og stolt over det hun opdagede.

Pludselig en morgen fandt den unge kvinde ud af, at hun aldrig kunne fortælle nok om den magi, de gode feer havde gjort for hende.
Det eneste var, at de ved fælles hjælp havde hjulpet hende til at tænde lyset inde i sig selv. Det var en stor oplevelse for den unge kvinde, og en glad fornemmelse, og hun var mere lykkelig end nogensinde over at have mødt to så dejlige feer, som hun aldrig ville glemme, fordi de havde åbnet hendes hjerne og hjerte for sine omgivelser.

Den unge kvinde tog sin skønne søn under armen, og sammen drog de videre ud for at finde ud af, hvad denne færd kunne bringe dem af gode ting i livet. En færd de aldrig vil kunne afslutte, for de gode feer har lært dem, at hele livet vil der komme noget, der er godt for dem. De vil nyde og tage imod dem, og vende tilbage til de gode feer, når de har brug for hjælp og støtte.

De to gode feer, blev i den mørke skov i det lille hus, for der, var der brug for dem, og de fortsatte med at tænde et levende livgivende lys i mennesker, og det var derfor, skoven slet ikke var mørk for dem, for de var så fyldt op af glæde og liv, at de slet ikke så mørket omkring dem, og de levede lykkeligt (for det fortjener de med den lykke de har spredt) til deres dages ende.

Jeg lærer nemmest ved at prøve tingene selv, og sådan har jeg nok altid været. Jeg skal selv have fingrene ned i stoffet, for virkelig at forstå hvad tingene kan, og hvordan jeg kan bruge det. Det har de haft god forståelse for ved Dynamoen, hvor jeg i 4 uger har arbejdet med bl.a. at oprette min egen hjemmeside, Sprogting.dk. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle bevæge mig i denne retning, med at starte mit eget firma. Men jeg må jo indrømme, at selvom man ikke kan se det, så er jeg blevet 64 år, og har derfor kun kort tid tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg vil meget gerne ud og arbejde igen, men det er blevet lidt svært at få foden indenfor, når man er blevet 64 år.Jeg er en person, som altid har haft gang i mange ting, og har i en årrække også boet i Afrika med min familie. Jeg var 49 år, da jeg blev færdiguddannet som lærer, og det er simpelthen det bedste, jeg har gjort. Jeg elsker at arbejde med mennesker, at formidle, skrive og fortælle historier for andre. Så selvfølgelig skal jeg fortsætte med at lave det, jeg elsker. Mit firma bygger på netop dette, at skrive, oversætte og formidle historier, og selvom jeg endnu er ved at finde ud hvilken form, der passer mig bedst, så har det været en stor hjælp at komme på kursus hos Dynamoen i Randers, og få tingene sat lidt i orden.

Der har været forskellige undervisningsforløb hos Dynamoen hver dag, hvor jeg har valgt lidt til og fra, afhængigt af om det var noget, jeg skulle bruge i mit firma. Ellers har mit største fokus været at opbygge en hjemmeside, og lære hvordan jeg hele tiden kan holde den opdateret med billeder, lydfiler og meget andet. Selvom jeg i mange år har arbejdet med at formidle til andre, så er det noget helt andet, at formidle via en hjemmeside. Hos Dynamoen har de været gode til at give mig en forståelse af, hvordan man gør en hjemmeside mere modtagerorienteret. Jeg har jo nok en tendens til at skrive lange prosatekster, og det går jo ikke i samme grad på en hjemmeside. Her skal jeg med det samme fange modtagerens opmærksomhed, og vise hvad mit firma og jeg kan tilbyde. Så jeg har fået en del at arbejde med både fagligt, men også personligt.

Jeg har fået en del at tænke over i de fire uger, jeg har været hos Dynamoen, bl.a. skal jeg arbejde videre med at finde ud af, hvor det er mine styrker ligger, og i hvilken retning mit firma skal gå. Hos Dynamoen har jeg haft nogle kompetente undervisere, som har ladet mig selv tage ansvar, for det jeg vil, og for det jeg kan. Det har været skønt at være en del af hele læringsmiljøet igen, og få lov til at komme af sted hver dag, og møde folk og suge til mig af deres historier. Vi har jo alle haft forskellige årsager til at komme her hos Dynamoen. Jeg håber, at jeg kan få lov til at komme tilbage igen en dag og lære mere, men indtil da er jeg fuld af fortrøstning, og har fået en masse at arbejde med.

Jeg har været uddannet frisør i snart 10 år, og har i den tid oplevet forskellige chefer og forskellige arbejdsmiljøer, som ikke altid var lige gode. Derfor har jeg tit tænkt, at det kan jeg gøre bedre. Jeg vil gerne starte min egen frisørsalon, hvor både kunder og medarbejdere kan lide at være. Men det er selvfølgelig ikke den eneste årsag.Jeg har tidligere været bestyrer i forskellige frisørsaloner, og fået blod på tanden mht. at starte min egen frisørsalon. Jeg er meget kreativ og har hele tiden gang i forskellige projekter, så jeg ville elske at kunne få lov til at udfolde mig i min egen butik. Men selvfølgelig er det ikke bare noget, man sådan lige gør.

Lige nu er jeg ved at undersøge muligheden for at overtage en eksisterende salon, og så gøre den til min egen. Der er mange frisørsaloner, så man er nødt til at skille sig ud, og jeg synes selv, at jeg har ideer, som er gode. Men er mine ideer også realistiske? Jeg har i høj grad brugt Dynamoen til at få afklaring mht. mine ideer og mine muligheder, men jeg har også brugt de andre kursister meget. Det har været fedt at kunne vende ens ideer med andre, som også går med tankerne om at starte selvstændig virksomhed.

Men derudover har jeg hos Dynamoen også lært en del om regnskab, økonomi, købslove og meget andet. Det er sådan nogle ting, som jeg ikke selv har haft helt styr på, bl.a. om jeg skal ud og betale en ekstern revisor, eller om jeg selv kan klare regnskaberne, med den viden jeg har. Dynamoen har gjort mig opmærksom på ting, som jeg ikke før har overvejet mht. at starte egen virksomhed. Så forløbet hos Dynamoen har været rigtig godt indtil videre, men man skal også selv gøre en indsats. Der er ikke nogen, som planlægger din tid for dig. Du er i høj grad selv nødt til at være aktiv, men den form for frihed kan jeg jo godt lide, så det passer helt fint til mig.

Jeg har været uddannet pædagog siden 2009, men det er svært at finde job indenfor den branche i dag, og det gør tilsyneladende ingen forskel, at jeg også søger meget bredt og indenfor flere forskellige fagområder. Jeg er absolut ikke kræsen, men hvad skal man gøre, når der er flere hundrede ansøgere ved hvert stillingsopslag.

Så jeg har besluttet mig for at tage en ny uddannelse som Coach. Jeg har været nødt til at betale det selv, men jeg ser det som en nødvendig investering i min fremtid. Jeg har været ved Dynamoen i 4 uger, og fandt tilbuddet gennem jobcentret, så jeg kunne få hjælp til jobsøgning og CV.

Dynamoens personale har jeg i høj grad brugt til at få en konstruktiv sparring, både i forhold til mine nye fremtidsplaner, men også i forbindelse med at skrive ansøgninger og gå til samtaler. Jeg har været glad, for at komme her ved Dynamoen, men man skal også være indstillet på selv at gøre en indsats. Det er ens eget ansvar, at få noget ud af kurset. Man kan ikke blot læne sig tilbage, og tro at tingene kommer flyvende. Der er flere fleksible undervisningshold hos Dynamoen, hvor man kan vælge lidt til eller fra. Så det er jo bare om at sige ja og hoppe med på vognen, og så suge til sig, imens man er her.

Jeg har en uddannelse som Grafisk designteknolog plus en bachelor i Visuel kommunikation, så jeg er godt klædt på uddannelsesmæssigt. Desværre er jeg ikke klædt så godt på mht. erhvervserfaring, og det er desværre derfor, at jeg ikke kan få et arbejde. Der er ingen som vil ansætte mig som nyuddannet, og jeg vil vildt gerne have et arbejde, så jeg kan få lov til at vise, hvad jeg duer til, men det virker nytteløst. Så jeg har søgt ind på en ny uddannelse i Retail Design, hvor jeg håber at få svar inden så længe.Det er ikke fordi, at det er nødvendigt for mig med en ny uddannelse, oven i de andre jeg har, men jeg er jo nødt til at have en plan B, hvis jeg ikke snart får et arbejde. Det er 2 år siden, at jeg blev færdiguddannet, og jeg har også været i et job med tilskud, men da den periode sluttede, havde man ikke råd til at fastansætte mig, så det første heller ikke noget med sig.

Jeg har brugt Dynamoen til at blive opkvalificeret, og jeg har bl.a. arbejdet meget med et program, som hedder Dreamweaver, hvor jeg kan opbygge hjemmesider fra bunden af. Ja og så har jeg også lært en del om at have mere gennemslagskraft, når det kommer til jobansøgninger og jobsamtaler. Men ellers så har det bare været godt at komme af sted hver dag og få nogle forskellige input. Jeg savner meget det kreative læringsmiljø, når jeg går derhjemme, det kan jo godt blive lidt ensformigt at være arbejdssøgende.

Jeg har en baggrund som social- og sundhedshjælper, blomsterbinder, ja og klinikassistent, så jeg har været vidt omkring rent fagligt, men har nok altid haft en drøm om at have selvstændig virksomhed. I et par år havde jeg egen butik, men det var ikke det rette tidspunkt for mig at være selvstændig. I dag er jeg meget bedre rustet og har mere overskud, og drømmen er der jo stadig, så måske jeg bare skal springe ud i det.Der er mange overvejelser, når man skal starte for sig selv, og pengene kommer jo ikke rullende fra dag ét. Hele opstartsfasen kræver meget af mig, men også af min familie. Så der er flere ting, som man skal overveje grundigt. Men jeg har aldrig været god til et 8-16 job, og vil I langt højere grad, gerne kunne disponere over min egen tid og forhåbentlig derved opleve en større frihed.

Jeg havde hørt om Dynamoen før, og fortalte jobcentret om min drøm om igen at blive selvstændig. Heldigvis gav jobcentret mig grønt lys til at starte hos Dynamoen. Jeg har været godt 3 uger ved Dynamoen, men kunne sagtens bruge mere tid. Dynamoen har mange undervisningstilbud, hvor man kan vælge lidt til og fra, afhængigt af om det har relevans for ens planer og for ens situation.

Men ellers har jeg også brugt Dynamoens personale til at få sparring mht., om det er det rigtige, jeg har gang i, og om det er den vej, jeg skal gå. Man kan jo sagtens have nogle gode ideer inde i hovedet, men er de så også ligeså gode i virkeligheden, og er man realistisk omkring, det man vil? Det er alt sammen gode spørgsmål, som jeg har fået snakket godt igennem her hos Dynamoen. Jeg har følt en stor tilfredshed, ved at komme her hos Dynamoen, og vil meget gerne anbefale stedet til andre.

Jeg er tilsyneladende blevet for gammel, det er i hvert fald det indtryk, jeg får, når jeg søger jobs. Jeg er blevet 57 år, og har i de sidste 30 år arbejdet på den samme virksomhed. Det er forfærdeligt, at stå i denne situation som arbejdsløs. Jeg har jo altid arbejdet, men over halvdelen af medarbejderne blev opsagt på mit gamle arbejde, så der var jo ikke så meget at gøre. Der skulle spares, og det gik ud over os alle sammen.Men hvad skal jeg så nu, det er jo lige spørgsmålet. Jeg er efterhånden ved at tro, at det er håbløst at få et nyt job. Jeg har gået i lang tid nu, og har ikke haft held med at finde nyt arbejde, selvom jeg søger meget bredt. Lige nu håber jeg på, at jeg kan komme i betragtning til et seniorjob, men jeg ved det ikke. Tit står der i jobannoncerne, at folk ønsker “et ungt team”, og den kategori passer jeg ikke rigtig ind i mere. Det er frustrerende hele tiden at høre så meget om, at der skal gøres en større indsats for at få de unge mennesker i arbejde, i uddannelse osv. Men hvad så med os ældre? Man kan ikke undgå at føle sig temmelig tilsidesat.

Igennem de sidste 12 uger er jeg kommet dagligt hos Dynamoen, og det har været rigtig godt, bare det at komme af sted hver dag og møde nye mennesker. Jeg har fået lidt hjælp til mine ansøgninger, som egentlig var gode, men det skader jo aldrig at få andre til at se på dem. Ellers har jeg mest deltaget i kurser om sundhed, motion og IT. Det har været knaldgodt, og jeg kan varmt anbefale Dynamoens sundhedskurser. Det har åbnet mine øjne, og givet mig en del at arbejde med. Men ellers er jeg også kommet godt i gang med at gå stavgang. Jeg går to gange om ugen, og hvis jeg ikke kan finde nogen at gå med, ja så gør jeg det bare selv. Det er jeg simpelthen blevet afhængig af.

Vi er oprindelig fra Bosnien, men har boet i Danmark siden 1993 med vores 3 børn. Vi har lavet mange forskellige ting rent arbejdsmæssigt, og har absolut ikke været kræsne på nogen måde.Fatima: Jeg var i praktik i en Dagligbrugs, hvor jeg efterfølgende fik arbejde, hvilket jeg selvfølgelig var rigtig glad for. Efter nogle år skiftede butikken ejer, og så blev der lavet nogle ændringer som medførte, at jeg desværre blev opsagt. Jeg har gået ledig siden januar, så det er ikke så længe. Men jeg havde brug for noget hjælp til mine jobansøgninger, da det jo også er en udfordring for mig og min mand at skrive på dansk. Så jeg startede her hos Dynamoen – eller det var egentlig min mand, Alija, som først var på kursus ved Dynamoen, og så foreslog han mig, at jeg gjorde det samme. Så nu har vi været her i næsten 4 uger og fået god hjælp til at skrive jobansøgninger og lave vores cv.

Alija: Jeg arbejdede på en møbelfabrik hjemme i Bosnien, så mit første arbejde her i Danmark, var også på en møbelfabrik, hvor jeg var i 3 år. Derefter har jeg haft forskellige jobs, det længste var i 7 år, men desværre varede det heller ikke ved. Flere af de fabrikker jeg har været på lukkede ned, og nu har jeg så gået ledig i snart 2 år. Det er absolut ikke sjovt, da jeg er vant til at lave noget og tjene mine egne penge.

Vi overvejer at købe vores egen pølsevogn og så simpelthen blive selvstændige. Der er altid utrolig mange mennesker udenfor Lidl eller Fakta, som lige skal have en pølse i farten, og det kunne da være hyggeligt, at arbejde sådan et sted og snakke med de forskellige folk, som kommer forbi hver dag. Men det er jo ikke billigt at købe en pølsevogn, så vi skal finde ud af, om vi har muligheder for at få hjælp til finansieringen. Men det er jo ikke så nemt at låne penge i disse dage, så vi må se hvad fremtiden bringer.

Ane Øhrberg har været på kursus ved Dynamoen 2 gange. Begge gange har det været med henblik på at opkvalificere hendes kompetencer indenfor bl.a. IT og grafisk design, men også for at få en afklaring mht. om hun skal springe ud som selvstændig, og om hun overhovedet har det, der skal til for at drive en selvstændig virksomhed.”Jeg har altid gerne villet være selvstændig, og det ville passe mig godt at få lov til at bruge al min tid på min billeder og mine illustrationer. Jeg er lidt i en afsøgningsproces, hvor jeg skal finde ud af, om der overhovedet er et marked, for det jeg kan”, siger Ane. Selvom Ane er dygtig, til det hun laver, så kan det være svært at få en fod indenfor på aviserne, reklamebureauerne og forlagene. Mange bureauer benytter sig af den samme kunstner i mange år, så det kan være svært at vippe dem af pinden. Ane har dog taget det første skridt hen imod at vise sine ting frem, ved at oprette en hjemmeside www.anefurohrberg.dk. “Jeg tænker, at det er en god måde at starte på, og så kan jeg altid henvise til hjemmesiden, hvis folk vil se flere af mine værker. Jeg tager også gerne ud til folk, men jeg skal lige i gang, og finde mig selv i alt det her.”

Hos Dynamoen har Ane fået tingene sat lidt i perspektiv og fundet ud af, hvad det er vigtigt, at hun selv har styr på som selvstændig, og hvilke ting hun nemt kan overlade til andre. Det er meget almindeligt hos nye iværksættere, at de helst skal have styr på alting, og det kan afskrække nogen fra overhovedet at komme i gang med deres virksomhed. Der er en række ting, som man fint kan overlade til eksterne folk bl.a. regnskab og økonomi. Men alt det har Ane fået lidt mere styr på hos Dynamoen.

“Jeg har lært meget her ved Dynamoen, og gjort stor brug af undervisernes kompetencer. Men nu er jeg også en person, som godt ved hvad jeg vil have ud af tingene. Jeg er blevet taget alvorligt, og har ikke blot følt, at det blot var et opbevaringssted for mig og andre ledige, hvilket desværre kan være tilfældet andre steder”, slutter Ane.

Jeg er oprindelig fra Frankrig, men har boet i Danmark nu i 13 år, hvor jeg har arbejdet med marketing og kommunikation målrettet de franske markeder. Da jeg mistede mit arbejde, fortsatte jeg med at søge jobs indenfor disse fagområder. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at der ikke var så mange danske firmaer, som arbejdede direkte med det franske marked, og når de gjorde det, udgjorde Frankrig tit kun en mindre del af deres eksportomsætning. Derfor har mange af disse firmaer ikke brug for en fuldtidsansat, som har Frankrig og det franske sprog som speciale.Så jeg fik den idé, at tilbyde min ekspertise som freelance, hvilket er grunden til, at jeg er kommet på kursus hos Dynamoen. Jeg har valgt at kalde mit firma for “Genvejen til fransk”, og det skal forståes på den måde, at jeg nemt og hurtigt kan hjælpe firmaer med markedsføringsmateriale, oversættelser og meget andet målrettet det franske marked. Jeg har været ved at undersøge, om der er et marked, for det jeg kan tilbyde, og det tror jeg på, at der er. Så nu skal jeg lige overveje grundigt med min familie, om jeg skal gøre alvor af mine idéer.

Hos Dynamoen har jeg fået stor hjælp til at se, hvor udfordringerne kan være ved mit projekt, og om det overhovedet er muligt at starte sådan et firma. Underviserne hos Dynamoen har praktisk erfaring, og ved hvordan arbejdsmarkedet er i Danmark, og så har de også hjulpet flere iværksættere i gang, så de ved godt, hvad de taler om.

Dynamoens styrke er som udgangspunkt, at man i sit undervisnings- og eller coachforløb er sin egen “direktør”, dvs. at man har forholdsvis stor mulighed for selv at tilrettelægge et hovedforløb (fx faglig opkvalificering) med tilvalg af mindre personlige tilbud som fx foredrag og coach- eller vejledningsforløb.På den måde adskiller Dynamoen sig fra andre udbydere, ved at kunne tilbyde at tage hånd om “det hele menneske”. Dét er Dynamoens absolutte styrke i en tid med mange ledige og rådvilde mennesker.

Jeg har primært tilmeldt mig et forløb hos Dynamoen, for at blive opkvalificeret inden for Adobe Photoshop (billedbehandling) og webdesign, hvilket positionerer mig stærkere i mit ønske om fremtidigt at arbejde med kreativ formidling og idéudvikling i en større erhvervsvirksomhed.

Man er nødt til at være ekstremt målrettet og fokuseret på sine mål og ønsker hos Dynamoen, da tiden er knap. Forløbene er p.t. på maksimum 4 – 6 uger, så man har travlt. Man er nødt til at selektere sine ønsker, hvilket kan være en smule svært, når Dynamoen præsenterer én for sådan en bred og spændende vifte af et lækkert tag-selv-bord.

Afslutningsvis vil jeg rette en stor og varm tak til Dynamoens ledelse, administration og undervisere, der alle har været utroligt varme, hjælpsomme, imødekommende, humoristiske og fagligt dygtige mennesker.

Når jeg i morgen afslutter mit forløb hos Dynamoen, er det med nye faglige og personlige kompetencer i rygsækken, hvilket i den grad har været med til at vinkle mig mod nye spændende (livs)mål.

Tusind tak!